Anmeldelse LER OG LYS
Livsglade trin.
Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende
»Ler og Lys« er en livsglad forestilling. Pernille Overø danser med milde øjne og bløde bevægelser og Jens Balder lægger stemningsfuld musik til. Sammen hylder de livets lyse og mørke sider i et spil, der blander alvor og leg.
Godt midtvejs inde i »Ler og Lys« snurrer Pernille Overø hurtigere og hurtigere rundt om sin egen akse. Hun holder armene vandret i luften. Håndfladerne vender hun opad. Benene sætter stadigt hurtigere bevægelser i gang. Om munden breder der sig et stadigt større smil. Pernille Overø udstråler fred og velbehag. Bag hende står Jens Balder helt roligt og synger: »Der er en sprække i alt. Det er sådan lyet kommer ind«. Langsomt og stemningsfyldt. Strofen er fra Leonard Cohens sang »Anthem« (»There is a crack, a crack in everything. That’s how the light gets in«).
Overø snurrer rundt en tid. Ligesom for at forplante sin tilpassede energi i rummet. Så stopper hun blidt op og siger »Det er ikke kun en sprække. Det er en stor åbning og lyset strømmer ind«.
Livets facettter
Vi er ikke i tvivl. Det er livet som Overø og Balder hylder. Livet i både dets lyse og dystre facetter. Overø gennem dansens trin. Og de antager mange finurlige former. Hun tager sig helt fugleagtigt ud, når hun spankulerer hen over gulvet. Hun kan som en indisk danser med snurrende håndled, bløde ankler og vippende hofter illustrere hav og bølgeskum. Hun kan sno sin krop som en søhest. Hun kan morsomt trimle og sno sig hen over og ind under Balder. Hun kan suge sig sammen som en svamp. Vifte billeder af blomstrende kirsebærtræer frem med armene. Og danse tango med Balder.
Balder glider organisk ind i hendes små dansesekvenser, hvis ikke han akkompagnerer hendes bevægelser med sang og musik. På trækbasun, fløjte, tamburin m.m.
Selvbiografi m.m.
Overø lægger ikke skjul på at »Ler og Lys« låner materiale fra hendes eget liv. For eksempel er det første hun siger »Jeg har lige været hjemme at besøge min far i Vestjylland« for at bruge det til at vise, hvordan han tager sindigt men også åbenhjertigt imod hende. Det selvbiografiske gør, at forestillingen har noget lukket over sig. Men heldigvis er de forskellige små episoder krydret med en god portion humor og en pæn portion vildskab. Ingredienser som åbner spillet op og forhindrer det i at blive privat. Heldigvis.