BEMÆRK: Danseteatret Fodfæste er lukket fra November 2018!

Jens Balder

Premiere på Rejsen hjem 24. nov

24. nov 2017 har vi premiere på Rejsen hjem. Forestillingen er den sidste i en trilogi der startede med LER OG LYS – et livsstykke i 2011, fortsatte med dæmon i skjul; kvinde på spring i 2013 og nu afsluttes med Rejsen hjem her i 2017.

Rejsen starter med en kræftknude. En rejse, jeg måske altid har længtes efter, men aldrig ville være taget på frivilligt: Rejsen hjem. Det er en personlig historie om helbredelse. Derfor kan jeg fortælle den. 
Pernille Overø 

Dans: Pernille Overø
Musik: Jens Balder
Instruktion: Ann-Louise Ulsted
Bevægelseskonsulent: G.H. Soto

Spilleperiode: 24. til 30. nov 2017 på Kabinettet, Katapult, Godsbanen, Århus.
Køb billetter her: Katapult.dk eller 7020 2096

 

 

Pressemeddelelse DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING

Pressemeddelelse
DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING spiller i Århus d. 22. februar, som start på en lille turne i Jylland og slutter i København på Bådteatret 15. 16. og 17. marts.
 DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING med Pernille Overø og Jens Balder, – danseteatret FODFÆSTE

Efter de fleste forestillinger er der LYNhistorier Special .

DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING er en dansefortælling
om hvordan livet bliver suget ud af en,
om længlsen efter at være levende,
om at finde hovedrollen i sit eget liv,
om at trække ens indre dæmon frem i lyset.

DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING havde premiere i 2013. Et halvt år efter fik Pernille kræft. ”Sygdommen betød, at jeg konfronterede mig med min indre dæmon igen – og med min angst – både for at dø og for at leve. Der nævnes ikke et ord om kræft i forestillingen, men idag kan se en sammenhæng, en sammenhæng mellem min dæmon og min kræft.”

Nu sættes forestillingen op igen – i en opdateret version. Turnéen begynder i Aarhus d. 22. februar og tager derefter rundt i landet.
Pernille Overø har tidligere skabt en lang række danseforestillinger, der har været opført på teatre, i naturen, i kirker og på musser. De har turneret i Danmarrk og udlandet.
Med sin seneste forestilling, DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING, har hun imidlertid bevæget sig ind i nyt land ved mere direkte at bruge sine livserfaringer som råstof i udviklingen af en forestilling. ”Arbejdet med forestillingen har været et livtag med min indre dæmon – og med at give den form på dansegulvet. Der er fænomener og kræfter, som jeg ikke kan regne ud, – men som jeg kan danse ud. Jeg kan give dem krop og udtryk på scenen. For at nå dertil har jeg måttet arbejde på en anden måde, end jeg ellers har gjort som professionel danser, og derfor har jeg samarbejdet med healer Ann-Louise Ulsted.”

Publikum skriver: “Det var en stærk sanselig oplevelse. Fuld af poesi – en perlerække af små, overraskende provokationer. Livet og performance om livet bliver let manerligt og insisterende, synes jeg. Men i denne forestilling føltes dans, musik og fortælling netop som den sande puls. Åndedrættet – ilten i vort blod. Ja, en hyldest til“beeing in the world”.  Marianne Bindslev, Skagen

DANS Pernille Overø
MUSIK Jens Balder
INSTRUKTION Ann-Louise Ulsted og G.H. Soto
FOTO Iben West

LYNHISTORIER efter forestillingen DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING
Efter forestillingen giver vi plads til nogle af de historier, DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING vækker hos publikum. Underfundige, triste, smertelige, voldsomme, poetiske eller noget helt andet. Den eneste forudsætning for at deltage i seancen er, at alle lige har oplevet forestillingen “DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING.”
Vi samarbejder med Pernille Jacobsen og Cecilia Krill fra Lynhistorier omkring denne del af arrangementet. Det er et ud af en række eksperimenter, der sigter mod at udvikle en ny form for publikumssamtaler og en “forlænget” dialog med teatret. Se mere på: www.lynhistorier.dk

Vi byder velkommen til dans og LYN historier

Kom til dans og historier.  p taler søhesteloge

Velkommen til dette særlige arrangement med små dansede fortællinger og derefter publikums små historier.
Efter forestillingen LER OG LYS – et livstykke;  Søndag  d. 10. nov. kl. 16 – og efter en lille pause inviterer vi til LYNhistorier, inspireret af historier fra forestillingen.
Pernille Jacobsen fra Klods Hans for viderekomne er vært for LYNhistorierne.

“Når jeg har deltaget i LYN historier og siddet med 3 andre mennesker om et bord har jeg oplevet mig selv lyttende til både de andres og mine egne historier, og hørt en dybde i detaljerne i de små historier. Historier der ikke var historier før de blev fortalt, og blev lyttet til.

LER OG LYS – et livstykke er små livsfortællinger, erindringsglimt fortalt med dans, musik, sang og tekst. Det ligger tråd med forestillingens formål, at åbne for publikums små historier, der måske er blevet under dansen.
På en måde er forestillingen skabt med sådanne små historier. ”
Pernille Overø, FODFÆSTE

Arrangementet foregår sø. d. 10. nov. kl. 16. på Godsbanen , VOGN 2 i Århus C. Forestillingen varer ca. 45. min. Der vil være en lille pause, hvor man kan købe lidt at drikke. Derefter LYN historier. Arr. slutter senest 18.30.

Billetter købes: http://billetto.dk/da/events/leroglys-etlivstykke/tickets, billetto.dk
eller ved indgangen så længe der er pladser.
Pris 75 kr. samme pris som til forestillingen der også vises:
fre. 8. nov kl. 20 og lø. kl. 16. Samme sted, nemlig Godsbanen, VOGN 2,  Skovgaardsgade 3, Århus.

DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING

IMG_9123

DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING er en dansefortælling
om hvordan livet bliver suget ud af en,
om længlsen efter at være levende,
om at finde hovedrollen i sit eget liv,
om at trække ens indre dæmon frem i lyset.

“Arbejdet med DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING har været et livtag med min indre dæmon; og det at give den form. Der er fænomener og kræfter, som jeg ikke kan regne ud, – men som jeg kan danse ud. For at skabe forestillingen, har det derfor været nødvendigt at samarbejde med healer Ann-Louise Ulsted.” Pernille Overø 

Publikum skriver: “Det var en stærk sanselig oplevelse. Fuld af poesi – en perlerække af små, overraskende provokationer. Livet og performance om livet bliver let manerligt og insisterende, synes jeg. Men i denne forestilling føltes dans, musik og fortælling netop som den sande puls. Åndedrættet – ilten i vort blod. Ja, en hyldest til“beeing in the world”.  Marianne Bindslev, Skagen

Se klip fra forestillingen her:

Dans: Pernille Overø
Musik: Jens Balder
Instruktion: G.H. Soto og Ann Louise Ulsted
Foto: Iben West

 

 

 

Anmeldelse LER OG LYS

Livsglade trin.

Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende

»Ler og Lys« er en livsglad forestilling. Pernille Overø danser med milde øjne og bløde bevægelser og Jens Balder lægger stemningsfuld musik til. Sammen hylder de livets lyse og mørke sider i et spil, der blander alvor og leg.

Godt midtvejs inde i »Ler og Lys« snurrer Pernille Overø hurtigere og hurtigere rundt om sin egen akse. Hun holder armene vandret i luften. Håndfladerne vender hun opad. Benene sætter stadigt hurtigere bevægelser i gang. Om munden breder der sig et stadigt større smil. Pernille Overø udstråler fred og velbehag. Bag hende står Jens Balder helt roligt og synger: »Der er en sprække i alt. Det er sådan lyet kommer ind«. Langsomt og stemningsfyldt. Strofen er fra Leonard Cohens sang »Anthem« (»There is a crack, a crack in everything. That’s how the light gets in«).

Overø snurrer rundt en tid. Ligesom for at forplante sin tilpassede energi i rummet. Så stopper hun blidt op og siger »Det er ikke kun en sprække. Det er en stor åbning og lyset strømmer ind«.

Livets facettter

Vi er ikke i tvivl. Det er livet som Overø og Balder hylder. Livet i både dets lyse og dystre facetter. Overø gennem dansens trin. Og de antager mange finurlige former. Hun tager sig helt fugleagtigt ud, når hun spankulerer hen over gulvet. Hun kan som en indisk danser med snurrende håndled, bløde ankler og vippende hofter illustrere hav og bølgeskum. Hun kan sno sin krop som en søhest. Hun kan morsomt trimle og sno sig hen over og ind under Balder. Hun kan suge sig sammen som en svamp. Vifte billeder af blomstrende kirsebærtræer frem med armene. Og danse tango med Balder.

Balder glider organisk ind i hendes små dansesekvenser, hvis ikke han akkompagnerer hendes bevægelser med sang og musik. På trækbasun, fløjte, tamburin m.m.

Selvbiografi m.m.

Overø lægger ikke skjul på at »Ler og Lys« låner materiale fra hendes eget liv. For eksempel er det første hun siger »Jeg har lige været hjemme at besøge min far i Vestjylland« for at bruge det til at vise, hvordan han tager sindigt men også åbenhjertigt imod hende. Det selvbiografiske gør, at forestillingen har noget lukket over sig. Men heldigvis er de forskellige små episoder krydret med en god portion humor og en pæn portion vildskab. Ingredienser som åbner spillet op og forhindrer det i at blive privat. Heldigvis.

 

LER OG LYS – et livstykke

ler-og-lys-danseteatret-fodfaeste_2011

LER OG LYS – et livstykke, er en episk dansefortælling der handler om de valg vi stilles over for i livet, og også om de valg vi ikke får. Om hvad vi gør når livet ikke er som vi havde forestillet os. Det er en personlig, humoristisk, poetisk og tankevækkende fortælling om at flytte de sten der forhindrer os i at leve fuldt ud. Historien fortælles i dans, musik, tekst og sang.

“Ler og Lys« er en livsglad forestilling. Pernille Overø danser med milde øjne og bløde bevægelser og Jens Balder lægger stemningsfuld musik til. Sammen hylder de livets lyse og mørke sider i et spil, der blander alvor og leg”. Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende

Danser og koreograf: Pernille Overø,
Musiker og komponist: Jens Balder
Instruktør: G. H. Soto
Tekst: Pernille Overø og Jens Balder
Scenografi: Jens Balder
Fotograf Jan Rüsz

Hvornår spiller vi LER OG LYS – et livstykke?

23. okt. 2013 kl. 19:00
Kvindemuseet, Domkirkeplads 5,  Århus C.
Arrangør: Fortællescenen
Billetter kan bestilles på Kvindemuseet 8618 6470 og købes ved indgangen.

29. okt. 2013 kl. 19.30
Performers House, Papirfabrikken 72, 8600 Silkeborg
Arrangør: Silkeborg kirke og kultur uge:  8616 2044
Billetter købes ved indgangen

5. nov. 2013 kl. 19:30
Vemb forsamlingshus
Arrangør Gørding Kirke
Billetter: reserveres på 20421418
Der er kaffe og samtaler bagefter.

Fredag d. 8. nov kl. 20.00
Lørdag d. 9. nov. kl. 16.00
Søndag d. 10. nov. kl. 16.00.
Århus, Godsbanen, VOGN 2
Arrangør: danseteatret FODFÆSTE
Søndagens forestillingen byder efter en lille pause på Lynhistorier, inspireret af historier fra forestillingen.
Lynhistorier ledes af Pernille Jacobsen fra Klods Hans for viderekomne.

Billetter: billetto.dk og i døren før forestillingen

Ønsker du at snakke med os om at lave et arrangement med
LER OG LYS – et livstykke, evt med efterfølgende samtaler så kontakt os gerne:
pernille@fodfaeste-dans.dk,  tel. 2712 9973

Læs mere: https://fodfaeste-dans.dk/dans-og-samtaler/

Forestillingen er støttet af:
KODA Musikdramatik, Århus Kommune, co-producent: Kulturhus Århus.

BEMÆRK: Danseteatret Fodfæste er lukket fra November 2018!