BEMÆRK: Danseteatret Fodfæste er lukket fra November 2018!

TIDLIGERE FORESTILLINGER

Pernille Overø har tidligere lavet forestillinger i danseteatret Terpsichore.

      

Det Hellige Bryllup
“Ren sanselighed og råstyrke af ur-kraftig art er der i Danseteatret Terpsichores forestilling. Pernille Overø danser dejligt udansk og uhæmmet med hver en del af kroppen, selv tæer og hænder har deres eget individuelle liv.” 
– Århus Stiftstidende.

..”Det er begreber og værdinormer fra primitive religioner forestillingen cirkler om. Det er myter om urkraft og livscyklus, om frugtbarhed og balance i naturen….Hun giver det mytiske liv ved at bruge bløde, bølgende og cirklende bevægelser med hænder, arme, hofter og hele kroppen – ved at bruge tyngdekraften og det jordnære i de etniske dansestilarter, hvor der synes at være en tiltrækning eller tilknytning til jorden.”
Ann Berit Sourial, Børneteateravisen

Jorden er min mor

”En usædvanlig og spændende sammenkædning af leg, dans og ritual. Dansens og musikkens kraft er ikke til at tage fejl af. Den har forbindelse til naturens og menneskets vilkår… Forestillingen hæver sig fra at være livets vilkår udtrykt i dans til at være rituel.” Anders Laugesen – Kristeligt Dagblad, 1996

”Det er en musik og danseforestilling, der giver genklang af de urmyter om sammenhængen  mellem liv og jord, som mennesker stadig fortæller hinanden i mange dele af verden. Og det er en forestilling som giver jorden og mennesket liv… det er en forestilling at blive klog af. I den rette stemning er den næsten til at blive smuk af.”
Knud Vilby – Mellemfolkeligt Samvirke, 1997

Vandværk

”Sacha World havde instrueret. Pernille Overø dansede og agerede foran og bagved en stor ramme med Jan Rûsz´s skiftende billedprojektioner, mens Mads Bischoff spillede percussion og Steen Molls tryllede med lyset…. Deres forestilling ramte klokkerent mine sanser og mit sind så jeg efterfølgende slet ikke havde lyst til at forlade lokalet. Det var skidegodt for at sige det på nydansk. Til tider harmonisk og meditativt – til tider voldsomt og kraftfuldt. Deres arbejde er efter min mening yderst professionelt . Udtryksformen er usædvanlig og et væsentlig element i teaterlandskabet.  VANDVÆRK var en stor æstetisk nydelse.Hans Rønne, Teatret, 2001

Mellem Rum

Temaet i MELLEM RUM umiddelbart meget enkelt; kroppens og musikkens indtagelse af det tomme rum. Pernille Overø er betagende at se på i sin hvideklædte renhed…… Hun finder sin styrke i et fint scenisk nærvær, en fængende mimik og ikke mindst i sit delikate hånd og fodarbejde, som hun har med sig fra sin baggrund i orientalsk  dans………… Forestillingen er yderst intim og befriende i sin minimalistiske enkelthed, renset helt ind til benet for alle overflødige effekter.”- Århus Stiftstidende, 1998

Sufidans

Forestillinger med sufidans med forskellige musikere i Danmark, Pakistan, Californien, Grønland.

Alle foto: Jan Rüsz

  

 

BEMÆRK: Danseteatret Fodfæste er lukket fra November 2018!