BEMÆRK: Danseteatret Fodfæste er lukket fra November 2018!

Kræften blev starten på en indre rejse. Interview Fine Spind

http://finespind.dk/index.php/artikler-og-billedserier/753-pernille-overos-personlige-forestilling-om-at-overvinde-kraeft-pa-teater-katapult

Crowdfunding Rejsen Hjem

Første forsøg med Crowdfunding:
Du har nu mulighed for at støtte Rejsen hjem. Der er 10 dage endnu.

https://www.booomerang.dk/projects/rejsen-hjem/

 

Interview med Århus Onsdag om Rejsen hjem

Læs artiklen her: http://www.e-pages.dk/aarhusonsdag/356/1

Premiere på Rejsen hjem 24. nov

24. nov 2017 har vi premiere på Rejsen hjem. Forestillingen er den sidste i en trilogi der startede med LER OG LYS – et livsstykke i 2011, fortsatte med dæmon i skjul; kvinde på spring i 2013 og nu afsluttes med Rejsen hjem her i 2017.

Rejsen starter med en kræftknude. En rejse, jeg måske altid har længtes efter, men aldrig ville være taget på frivilligt: Rejsen hjem. Det er en personlig historie om helbredelse. Derfor kan jeg fortælle den. 
Pernille Overø 

Dans: Pernille Overø
Musik: Jens Balder
Instruktion: Ann-Louise Ulsted
Bevægelseskonsulent: G.H. Soto

Spilleperiode: 24. til 30. nov 2017 på Kabinettet, Katapult, Godsbanen, Århus.
Køb billetter her: Katapult.dk eller 7020 2096

 

 

Sufidans i festugen 2017

Fredag d. 1. september gæster Cengiz Cevik og jeg Det Turkise Telt i Århus Festuge fra kl. 17 til 18.

Cengiz indleder med sufimusik.  Jeg læser et par sufidigte, fortæller lidt om traditionen med sufidans.
Tilsidst hvivler jeg, mens Cengiz spiller til.

Photo: Omar Ingerslev

Dans og Bøn 23. marts i Ørsted Kirke

Dans og Bøn i Ørsted Kirke Torsdag 23. marts 2017 kl 19 .

Dette dansende foredrag handler om dans og bøn.
Om hvordan bevægelsen hænger sammen med formålet med bønnen i forskellige traditioner.

Pernille Overø fortæller om forskellige former for dansebøn, om deres sammenhæng og betydning, samt demonstrerer og danser flere af dem. Der vil være eksempler på danse og bevægelser fra de forskellige verdens religioner og naturreligioner, samt eksempler på Pernilles arbejde med dans ud fra bibeltekster samt egen dansebøn.

En indisk dansemester i en lille landsby tog for 30 år siden Pernille i lære i religiøs dans, og det blev startskuddet til at studere rituelle danse over hele verden.

Passionen har ført hende til Columbia, Korea, Cuba, Californien….

Hun beskæftiger sig med rituel og religiøs dans som danser, underviser og foredragsholder.

“Bøn er en central del af alle religioner – det vil være almen viden. Men hvad mange måske ikke ved eller tænker over er, at bøn traditionelt i alle religioner har en kropslig udtryksform – en stilling, en bevægelse, en dans.

Pernille Overø er en fremragende formidler både i ord og bevægelse, og hun holder derfor et utrolig spændende og smukt foredrag om sammenhængen mellem dans og bøn – et foredrag hvor hun både fortæller om forskellige traditioner for dansebøn og samtidig giver eksempler på nogle af disse danse.

I en folkekirkelig sammenhæng, hvor kroppen traditionelt ikke har haft så stor vægt som del af den rituelle praksis, er det både oplysende, inspirerende og bevægende at se og høre om, hvordan bøn kan udtrykkes gennem dans. 

Vibeke Houmøller, sognepræst ved Skt. Lukas Kirke, Århus:

Interview med publikum om Lynhistorier efter forestillingen

Stine Teglgaard fra Inst. for Dramaturgi undersøger om og hvordan LYNhistorierne har indflydelse på publikums oplevelse af  af forestillingen.
Disse to klip er fra interviews på Odin Teatret:

 

 

Publikum skriver

Publikum skriver:

“Med en skøn humor og sjove opfindsomme virkemidler får Pernille danset os ind i den virkelighed, at der dybt i os alle findes en dæmon, vi ikke kan negligere.

Hun har lagt følelsernes fløjlshandsker til side og tager fat i det selvtilstrækkelige,  hensynsløse og fordømmende, der vedvarende og rytmisk springer ødelæggende frem i vores liv. Men Pernille viser os samtidig også, at dæmonen kan tøjles og sparkes til hjørne, så kampen måske trods alt kan ende med en lykkelig slutning?

Tak for et lille og tæt kraftfuldt stykke om et kæmpestort menneskeligt vilkår.”

 

Susanne Madsen, Sognepræst

Hvad er Lynhistorier Special efter forestillingen

Efter de fleste forestillinger med DÆMON I SKJUL:, KVINDE PÅ SPRING er der Lynhistorier Special. Det er vores ønske at giveplads til nogle af de historer der vækkes af forestillingen.

Pernille Jacobsen eller Cecilia Krill vil være vært. Der tager ca en halvtime. Vi håber du har lyst til at være med.

Herunder kan du læse om Pernille Jacobsens tanker om at lave Lynhistorier efter en af Odin Teatrets forestillinger.

“Odin teatret og Lynhistorier”

af Pernille Jacobsen

Hvilken forestilling lever inde i publikum, når de er i teatret?

Har de mon lyst til at dele den med hinanden efter forestillingen?

Kan vi skabe en ny form for publikumssamtaler, der inviterer til at dele undren, det ufærdige og det man endnu ikke har forstået efter en forestilling?
Sådan lød nogle af de spørgsmål lektor fra Dramaturgi Erik Exe Christoffersen og jeg blev optaget af en aften, hvor vi tilfældigvis var landet til den samme fest.
“Selvfølgelig har de lyst til at dele det med hinanden,” var mit umiddelbare svar. Og, “selvfølgelig kan vi skabe et koncept, der gør det muligt. Det handler bare om at få dem til at fortælle hinanden historier.”

Min stærke overbevisning kom fra mit arbejde med udvikling af spillet Lynhistorier, hvor jeg har lavet en lang række offentlige samtale-eksperimenter, hvor mennesker, der ikke kender hinanden, har mødt hinanden gennem små historier fra deres eget liv, frem for gennem den store historie “Hvad laver du, hvor bor du, hvor mange børn har du?” Det var min erfaring, at det er let at få mennesker til at mødes gennem historier, og det var min klare forestilling, at at det kunne overføres til bearbejdning af hvilken som helst teaterforestilling.

“Fint,” sagde Exe. “Vi skal fejre Odin Teatrets 50 års jubilæum i næste måned. Lad os prøve idéen af på deres forestilling.”

Således overbevist satte jeg ugen efter kurs mod Holstebro for at se Odin Teatrets forestilling “Det kroniske liv” og for atfinpudse konceptet.

Efter forestillingen var min stærke overbevisning forsvundet. Jeg var fyldt til randen med voldsomme billeder og indtryk. Jeg var stum. Jeg forstod ingenting. Jeg ville hjem. Jeg havde ikke lyst til at dele noget med nogen.

Da jeg kom hjem skrev jeg en lang mail til Exe, hvor jeg på alle måder forsøgte at forklare ham, at vores idé om en ny form for publikumssamtaler var glimrende på papiret, men uduelig i praksis – især, når det handlede om Odin Teatrets forestilling.
Exe responderede kort: “Hej Pernille. Du har ret i, at det er heftigt. Men det skal ikke forhindre os i samtalen.”

Og han havde ret. Forestillingen er heftig, voldsom og svær at forstå. Ganske ligesom verden i øvrigt: Krigen i Afghanistan, den nye folkeskolereform eller tanken om at Indlandsisen smelter.

Exe´s mail overbeviste mig om at fortsætte: Netop når vi ikke forstår, når vi bliver stumme og har lyst til at løbe væk, giver det mening og undersøge, hvordan vi kan skabe en ramme for, at samtalen alligevel bliver mulig. Både i teatret og i vores liv i øvrigt.

Og måske handler det om i første gang at droppe tanken om at forstå og have styr på,

Så vi gjorde det. Vi lod Lynhistorier møde det Kroniske liv og publikum. Før forestillingen slog vi på glasset, og inviterede publikum til at mødes efter forestillingen og dele deres oplevelse med Det Kroniske Liv.Vi gjorde opmærksom på, at det vigtige ikke var at have forstået, analyseret eller gennemskuet Odin Teatrets idé med forestillingen.

Vi inviterede til en samtale båret af nysgerrighed: Hvad ville den her forestilling mig – og hvad ville den dig?

60 mennesker dukkede op efter forestillingen den første dag. De så helt groggy ud, da de kom ind i rummet. De fleste blev, og andre forlod rummet igen, da de fik øje på alle de andre deltagere. Jeg introducerede kort til konceptet  og bad dem række hånden frem mod et menneske de ikke kendte, sige deres navn og fortælle om et stærkt billede fra forestillingen, lytte til den andens stærke billede og hilse på en ny.

Det var tilsyneladende ligetil.

Jeg så en gruppe af mennesker, der vendte sig mod hinanden. Der fortalte med åbne øjne og fagter og lyttede intensivt og nænsomt. Måske var det svært at forholde sig til forestillingen som helhed, men det var let at fortælle om en detalje i forestillingen.

Jeg var selv med i øvelsen og fik hele tiden en ny varm næve i hånden og en ny beskrivelse af et billede fra forestillingen set fra en helt anden vinkel, end jeg selv havde set det. Eller et billede jeg slet ikke selv havde været opmærksom på. Jeg var overrasket over, hvor optaget jeg blev af de andres beskrivelser, og hvor interessant de andre tilsyneladende syntes mit billede var.

Pludselig havde vi transformeret os fra at være 60 individer, der hver i sær havde været inde og se en forestilling, til en gruppe, der havde oplevet noget sammen.

Jeg bad folk finde sammen i grupper af 4, med nogle, der havde samme temperatur i hænderne som dem selv. Deltagerne grinede, trykkede hænder, målte temperatur og rystede på hovedet, eller gik videre sammen fordi temperaturen passede. De satte sig i grupper af 4 og spillede den næste halve time Lynhistorier, der var specialproducerede til lejligheden.

Kort beskrevet:

  • Den første fortæller trækker et kort. På kortet stå der måske “En lyd der påvirkede mig i forestillingen”, “en figur jeg kunne kende fra mit eget liv” eller “der var håb”.
  • Fortælleren begynder at fortælle, så snart det første billede dukker op.
  • Et timeglas bliver vendt, og fortælleren har højst 3 minutter til at fortælle
  • De andre lytter. De kommenterer ikke, de stiller ikke spørgsmål. De lytter bare
  • Så er det næste fortællers tur.

Igen så jeg mennesker læne sig ind mod hinanden. Jeg så dem grine. Være alvorlige. Være stille. Være ivrige. Og jeg så dem være det sammen. Inden de gik hjem skrev de nye historiesedler til publikum til dagen efter.

Exe og jeg var tilfældigt dumpet ned i den samme fest et par måneder tidligere. Vi havde  en fælles drøm om at  udnytte det momentum, der er, lige når en forestilling slutter, den øgede sensitivitet og fornemmelse af at “kanalerne står åbne”.

“Det kroniske liv og Lynhistorier” var det ét skridt på vejen mod en ny form for publiumssamtaler.  Gad vide, hvor næste skridt fører os hen.

Jeg talte med Eugenio Barba efter samtalerne. Han var begejstret: “Det var så spændende at se, hvordan folk bare gik i gang fremfor at overveje, om det de gjorde var godt nok.”

På den måde mindede publikumssamtalerne ganske meget om en teaterimprovisation, der først får nerve, når skuespillerne slipper tanken om at præstere og være originale og starter med det der ligger lige for.

www.lynhistorier.dk

Pressemeddelelse DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING

Pressemeddelelse
DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING spiller i Århus d. 22. februar, som start på en lille turne i Jylland og slutter i København på Bådteatret 15. 16. og 17. marts.
 DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING med Pernille Overø og Jens Balder, – danseteatret FODFÆSTE

Efter de fleste forestillinger er der LYNhistorier Special .

DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING er en dansefortælling
om hvordan livet bliver suget ud af en,
om længlsen efter at være levende,
om at finde hovedrollen i sit eget liv,
om at trække ens indre dæmon frem i lyset.

DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING havde premiere i 2013. Et halvt år efter fik Pernille kræft. ”Sygdommen betød, at jeg konfronterede mig med min indre dæmon igen – og med min angst – både for at dø og for at leve. Der nævnes ikke et ord om kræft i forestillingen, men idag kan se en sammenhæng, en sammenhæng mellem min dæmon og min kræft.”

Nu sættes forestillingen op igen – i en opdateret version. Turnéen begynder i Aarhus d. 22. februar og tager derefter rundt i landet.
Pernille Overø har tidligere skabt en lang række danseforestillinger, der har været opført på teatre, i naturen, i kirker og på musser. De har turneret i Danmarrk og udlandet.
Med sin seneste forestilling, DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING, har hun imidlertid bevæget sig ind i nyt land ved mere direkte at bruge sine livserfaringer som råstof i udviklingen af en forestilling. ”Arbejdet med forestillingen har været et livtag med min indre dæmon – og med at give den form på dansegulvet. Der er fænomener og kræfter, som jeg ikke kan regne ud, – men som jeg kan danse ud. Jeg kan give dem krop og udtryk på scenen. For at nå dertil har jeg måttet arbejde på en anden måde, end jeg ellers har gjort som professionel danser, og derfor har jeg samarbejdet med healer Ann-Louise Ulsted.”

Publikum skriver: “Det var en stærk sanselig oplevelse. Fuld af poesi – en perlerække af små, overraskende provokationer. Livet og performance om livet bliver let manerligt og insisterende, synes jeg. Men i denne forestilling føltes dans, musik og fortælling netop som den sande puls. Åndedrættet – ilten i vort blod. Ja, en hyldest til“beeing in the world”.  Marianne Bindslev, Skagen

DANS Pernille Overø
MUSIK Jens Balder
INSTRUKTION Ann-Louise Ulsted og G.H. Soto
FOTO Iben West

LYNHISTORIER efter forestillingen DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING
Efter forestillingen giver vi plads til nogle af de historier, DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING vækker hos publikum. Underfundige, triste, smertelige, voldsomme, poetiske eller noget helt andet. Den eneste forudsætning for at deltage i seancen er, at alle lige har oplevet forestillingen “DÆMON I SKJUL; KVINDE PÅ SPRING.”
Vi samarbejder med Pernille Jacobsen og Cecilia Krill fra Lynhistorier omkring denne del af arrangementet. Det er et ud af en række eksperimenter, der sigter mod at udvikle en ny form for publikumssamtaler og en “forlænget” dialog med teatret. Se mere på: www.lynhistorier.dk

BEMÆRK: Danseteatret Fodfæste er lukket fra November 2018!