BEMÆRK: Danseteatret Fodfæste er lukket fra November 2018!

Dans og samtaler

Forestilling som del af at arrangement med samtaler:

Vi laver arrangementer med forestilling og samtaler for grupper af mennesker, der gerne vil tale sammen. Det gør vi på uddannelser, efteruddannelser, for personalegrupper, frivillige organisationer, sognehøjskoler, konferencer, indvandrernetværk… Vi samarbejder med en samtalevært og lader forestillingen være dét der åbner for samtalerne.

Værter for samtalerne er historiefortællere, konsulenter, skuespillere, journalister.
LER-OG-LYS-samtaler_3
Ex. på arrangement med LER OG LYS – et livstykke, med efterfølgende samtaler ledet af historiefortæller Lena Bjørn for KVINFO s mentornetværk i Vollsmose:

” Jeg synes det var helt fantastisk at kunne udbyde den type arrangement til vores målgruppe, som er dels danske kvinder, dels kvinder fra mange forskellige lande med meget forskellige baggrunde. Mange af disse kvinder har aldrig oplevet moderne dans eller “kultur”, på den måde og jeg tror det var en meget stor oplevelse for dem at overvære Pernilles forestilling.

De efterfølgende samtaler hjalp kvinderne til på bedste vis at sætte ord på deres oplevelser og måske få en fornemmelse af hvordan forestillingen påvirkede dem. Nogle af kvinderne har selv nogle voldsomme oplevelser i bagagen og der kan det opleves som en stor forløsning at få lov til at sætte ord på dem i et trygt forum.
LER-OG-LYS-samtaler_2
Det virkede som om kvinderne kunne fortælle nogle meget intime ting og dele oplevelser og tanker med hinanden, som de ikke har talt om før. Det mener jeg er utrolig værdifuldt i denne sammenhæng af arbejdet med integration og kulturmøder – at kvinder fra forskellige kulturer kan åbne op og lære hinanden at kende – med en meget smuk danseforestilling som udgangspunkt. ”

Kristine Skytte , Kvinfo, Vollsmose

BEMÆRK: Danseteatret Fodfæste er lukket fra November 2018!